Når kunsten mimer stedet

Per Kirkeby

’Døren til Louisiana’, ’DSB gør reklame for Louisiana’, ’Kunst på perronen’, ’Louisiana station’. Disse overskrifter fyldte lokalaviserne, da Kirkebys murstensskulptur på Humlebæk station blev indviet i 1994. Museet Louisiana var kommet helt ned på stationen, og turen var blevet en del af museumsoplevelsen.

Vartegn for Louisiana

Kirkebys murstensskulptur på Humlebæk station er bevidst tænkt som et vartegn for museet: en slags start på turen til museet, som indvarsler den oplevelse, man er på vej til. Skulpturen blev rejst i samarbejde med DSB. Den hører til på Humlebæk station og er tænkt til stedet. Det kan ses i form og materiale, at den læner sig op ad arkitekturen omkring den. Kommer man med Kystbanen, har man været forbi adskillige lignende stationsbygninger. De røde mursten og buerne er især gennemgående. På den måde synes skulpturen at placere sig et sted imellem det, man kommer fra på togturen, nemlig arkitekturen, og det, man er på vej til, nemlig kunsten og museet.

Mellem funktion og form

Ved første blik er Kirkebys skulptur på Humlebæk station et hus – det minder om den lille bygning ved siden af, blot mere enkelt. At det ikke er et hus går op for enhver, der går igennem eller prøver at stille sig i læ derinde. Hverken tag eller mure kan give ly mod regn og vind, så den store form står tilbage som ren form. Frem for at være et hus, synes Kirkebys værk snarere at være en reference til et hus: Noget alle kender og genkender. Men uden den funktion, vi forbinder med huset.

Kirkebys murstensskulpturer synes at have en anden virkning. De virker snarere som pauser og passager i omgivelserne. Af og til gentager de formelementer og materiale fra omgivelserne, som på Humlebæk station. Andre skulpturer er placeret i landskaber, hvor murstenene i højere grad fungerer som fremmedelementer. Andre igen blander sig så meget i byrummet, at de næsten forsvinder som selvstændige strukturer. Fælles for skulpturerne er, at de er tænkt mere som rumlige ornamenter eller mønstre end direkte som rum.

Vesthimmerlands Gymnasium hvor Per Kirkebys gule murstensskulptur dagligt bruges af elever og lærere på vej ind og ud af bygningerne. Foto: Per Feder

På Vesthimmerlands Gymnasium har Kirkeby tegnet indgangspartiet. Her har strukturen en reel funktion: Den binder bygningerne sammen og fungerer som passage mellem ude og inde, men den er også tydeligvis en selvstændig struktur, som ikke er en del af huset – heller ikke her er der tag og mure, men en følelse af rum bliver alligevel skabt i passagen.

”Muren er jo et stort ornament” Kirkeby 1995

Samtidig med at den stritter lidt ud i forhold til omgivelserne ved at ligne et rum uden at afgrænse det helt, lægger den sig op ad resten af bygningen med sine gule mursten. 

FILM

FAKTA

Per Kirkeby (1938 DK) har siden 1960’erne arbejdet med maleri, grafik, film, poesi og skulptur. Oprindeligt studerede han geologi (1957-64), men bevægede sig derefter mod kunsten, som dog stadig viser spor af hans interesse for geologien. Han var i 1960’erne en del af Eks-skolen (Den Eksperimenterende Kunstskole) i København. Eks-skolen blev etableret af kunstneren Poul Gernes i 1961 som et alternativ til Kunstakademiet. Eks-skolen var en protest mod gamle traditioner og lagde vægt på samarbejde mellem lærer og elev og på proces frem for værk.

Kirkebys kunst er meget forskelligartet: Hans malerier er farvemættede og rummer mange spor efter historier, selv om de primært er abstrakte. Hans bronzeskulpturer kan være kæmpestore (som skulpturen Tor i Louisianas park) eller små og oprindeligt formet ud af et enkelt stykke ler, mens hans murstensskulpturer har en større enkelthed og større skala. Murstensskulpturerne kan minde om kunstretningen minimalisme på grund af gentagelserne, de helt enkle former og brugen af industrielt fremstillet materiale (mursten), samt beskuerens mulige kropslige oplevelse af værket. De rummer dog også som hans malerier spor efter historier bl.a. gennem deres materiale og deres relation til omgivelserne, som de ofte henter formelementer fra.

Kirkebys monumentale murstensskulpturer står mange steder i Europa. I Danmark bl.a. i Nakskov, Aalborg, Års, Vemb, på Læsø og flere steder i København og omegn. Den første, Huset i Ikast, blev opført i 1973.

Per Kirkeby er rigt repræsenteret i Louisianas samling med både skulpturer og malerier.

Per Kirkeby foran et af sine malerier.
Foto: Helene Sandberg.

I DYBDEN


Murstensskulpturen og omgivelser på Humlebæk station

Stedets iscenesættelse

Stedsspecificitet handler om at tage udgangspunkt i stedet. Kirkeby skaber sine murstensskulpturer specifikt til stedet - de bliver til ud fra kendskab til stedet, dets historie, miljø og brug. Selv om der efterhånden er mange af dem, er de alle skabt specifikt til det sted, hvor de står. Dialogen med stedet er imidlertid ikke altid et (harmonisk) samspil, men kan også være et modspil (Det ses også hos en kunstner som Richard Serra, som bliver diskuteret i casen Når kunsten står i vejen.)

"Mursten er belastet af en historie helt tilbage til de gotiske kirker, der ryger altid en stemning med."
Per Kirkeby

Selv om Kirkebys skulptur passer så godt ind i både form og materiale på Humlebæk station, at den kan synes at mime omgivelserne, er dette ikke altid tilfældet med murstensskulpturerne. Kirkeby bruger næsten altid de røde mursten – også når skulpturerne skal stå andre steder i Europa, hvor mursten ikke er det gængse byggemateriale. Murstenene tager derfor associationer til den danske byggetradition med sig, lige meget hvor, de er. Man kan sige, at de tager en del af stedet med sig, ligesom marmor giver associationer til det sydlige Europa. Murstensskulpturerne associerer tydeligt til arkitektur og til en nordeuropæisk håndværkstradition. De låner noget, der er genkendeligt. Kirkeby arbejder bevidst med, at vi forestiller os, hvad det kan være, når vi ser en form – både i hans malerier og i skulpturerne. Samtidig forbliver formerne 'fremmede' eller uigenkendelige, fordi de forbliver stramme geometriske former og aldrig helt bliver til huse, som vi kender dem.

Skitse til Skulpturen ved Humlebæk Station

Af en eller anden grund synes jeg, at det er interessant med bygninger af den her karakter, hvor man kan gå ind, men der er i og for sig ikke noget læ. De yder dig ingen beskyttelse, hvad det så end skal betyde… Jeg elsker den samvirken af alle togene, der kommer, og den provinsielle fortabthed, der trods alt er deroppe.
Per Kirkeby om skulpturen i Humlebæk i 1996

Skulpturerne står mange forskellige steder og synes af og til selv at være med til at gøre stedet til ’sted’, på den måde at de er med til at understrege det, der karakteriserer stedet. Murstensskulpturerne på Humlebæk station, Vesterport og ved Metrostationen DR Byen forholder sig til stedet på forskellige måder, og skaber selv steder på forskellige måder.
På afstand kan skulpturen ved Humlebæk station minde om et lille anneks, der føjer sig til stationen. I materiale, form og skala forholder den sig til stedet og den identitet, der er her. Den står uforstyrret og med plads omkring sig. Sollyset har frit spil til at skabe skygger og rumligheder i denne skulptur.
Et andet sted står en murstensskulptur i meget anderledes omgivelser. Ved metrostationen DR-Byen i det halvtomme område omkring Ørestaden står en høj murstensskulptur af Kirkeby. Om denne siger Kirkeby selv:

Lige dér står den underlige – ja, det er jo ikke nogen rigtig bygning. Den har ikke noget tag, og man kan ikke gå ind i den. Men den står lige der, hvor naturen kommer strømmende ind. Hvis man kommer fra Fælleden, møder man skulpturen som et varsel om byen. Skulpturen er så mærkelig og karakteristisk, at hvis man sender børnene med Metroen, kan man sige til dem, at de skal stå af ved den mærkelige murstensting.

Kirkebys murstensskulptur i Ørestaden nær metroen.

Værket ved DR Byen station i Ørestaden indgår i en ny bydel, der i manges øjne stadig mangler ’ånd’. Her, blandt helt nye huse ligner skulpturen måske endnu et hus, der er ved at blive bygget (måske lidt tæt på banen). Som det står blandt andre tomme skaller, der er på vej til at blive huse, ligner det noget, der er ved at blive bygget op. Andre steder, hvor omgivelserne mere er præget af gamle huse eller øde områder, kan murstensskulpturerne snarere ligne noget, der er i forfald – en ruin, der engang har været et hus.

Ruin fra Københavns fort (Jarmers tårn), som står Midt i et trfikeret kryds ikke langt fra Nørreport Station. Foto fra Wikimedia Commons

Murstensskulptur ved universitetet i Giessen, Tyskland. Foto: Stephan Mosel (fra Wikimedia Commons)

Med tiden kan skulpturerne komme til at bære præg af tidens tand og af at være blevet taget i brug fx som baggrund for graffiti. Skulpturer, der har stået længe kan komme til at minde om ruiner, som ofte pirrer nysgerrigheden med tanker som "Hvad er der sket her?". Ruiner har fascineret mennesker til alle tider, fordi de synes at rumme skjulte eller glemte historier. I bybilledet er ruiner sjældne, men nogle steder får historiens spor lov til at blive stående.

Monumental usynlighed

Med deres størrelse og stedsbestemthed sætter Kirkebys murstensskulpturer sig uden for det kunstmarked, hvor hans bronzeskulpturer og hans malerier bliver solgt. De er monumentale og bliver oftest bestilt til et specifikt sted, hvorfra de ikke senere (kan) flyttes.

Trods deres monumentalitet kan de kæmpe skulpturer dog i nogle tilfælde forsvinde helt i byrummet. Kunstkritiker Torben Weirup skriver i april 2011, at Kirkebys murstensskulptur, skabt til kulturbyåret 1996, der står ved Vesterport station, må være i top tre over værst placerede kunstværker i København. Skulpturen er todelt og står med en del i den ende af Meldahlsgade, der vender mod Vesterport og en del i den ende af gaden, der vender mod Hovedbanegården.

Murstensskulptur nær Vesterport station i København, 1996

Umiddelbart er skulpturen et fremmedlegeme dér, blandt moderne bygninger i stål og glas. Den har dog de samme former, som bygningerne: firkantede vinduespartier og et smalt og højt udtryk. Selv om de ikke er lige så høje som bygningerne, kræver skulpturerne et kig opad, som måske er sjældent inde i byen, hvor fokus mest er på at komme fra et sted til et andet. I modsætning til skulpturen ved Humlebæk og den i Ørestaden, står skulpturen her tæt på andre bygninger i et fyldt byrum. Der kommer ikke lys til disse skulpturer på samme måde. Måske er manglen på luft omkring den en del af grunden til, at den helt kan overses? I hvert fald bruger mange den som cykelstativ, og den kommer nærmest til at udfylde en praktisk funktion i forhold til den allestedsnærværende københavnske udfordring i forhold til at skaffe plads til byens cykler. Brugen refererer således i den grad til stedet: til København og til hvordan byens borgere bevæger sig rundt i byen. Der er ikke noget omkring skulpturen, der insisterer på, at det er et kunstværk – intet skilt, der fortæller hvad det er, eller hvem kunstneren er. Ej heller at man ikke må parkere sin cykel her, som man fx ser det foran mange butikker. Værket bliver en del af byens rum, og ’brugen’ af værket er langt fra, hvad man ville opleve på et museum.

OPGAVER

A En hurtig optakt Hvad får dig til at gå tæt på et værk og ikke udenom?

De fleste vælger at gå udenom Kirkebys murstensskulptur på Humlebæk station frem for igennem den. Hvad gør du? Hvis du går uden om, hvad ville så få dig til at gå igennem? Hvad ville få dig til at opholde dig i skulpturen?

B En opgave på museet Hvor kunne der stå endnu en murstensskulptur?

Tanken bag placeringen af Per Kirkebys skulptur er at etablere en kunststi mellem Humlebæk station og Louisiana. Skulpturen fremhæver Humlebæk som en særlig station på Kystbanen og fungerer samtidig som optakt til et museumsbesøg på Louisiana. Der er imidlertid et godt stykke vej mellem stationen og museet. Lav et forslag til endnu en murstensskulptur, der er placeret på kunststien til Louisiana. Hvor skal den placeres? Begrund hvorfor. Hvordan skal den se ud? Hvilke elementer i omgivelserne skal evt. gå igen, som fx buerne i stationsbygningen gør det i Kirkebys skulptur på Humlebæk station. 

C En opgave fra undervisningsgang til -gang Find Kirkebyskulpturer, der forholder sig til stedet på forskellige måder

Find på nettet frem til billeder af flere af Kirkebys murstensskulpturer og overvej, hvilke der spiller sammen med det sted, de er placeret, og hvilke der stiller sig i kontrast til stedet.

D Et længerevarende gerne tværfagligt projekt Hvad betyder materialet for tilknytningen til stedet?

Kirkebys skulptur placerer sig imellem skulptur og arkitektur. Selv om de er placeret mange forskellige steder, er de alle opført i mursten. Dermed relaterer de sig til en dansk og nordeuropæisk byggetradition. På samme måde kan træhuse fx minde om en svensk tradition. Find materialer og/eller byggetraditioner, som får dig til at tænke på et særligt sted. (Stedsbestemte materialer kan også være ting, man finder på et sted, og som dermed knytter an til en særlig brug af et sted.)

Tværfagligt m design: Lav en model af en skulptur, der henter former og/eller materialer fra arkitekturen. Tag et billede af den og klip den ud. Placér den nu i forskellige typer omgivelser for at se, hvordan materialet relaterer sig til fx skov, vand, en asiatisk storby eller en fransk lavendelmark.

Elevtip: I denne opgave kan du bruge egne billeder eller søge på internettet på fx land, sø, storby, jungle osv. eller på navne på lande eller byer, hvor du gerne vil placere din model.

Udskriv opgaverp